Skovcaféen

 

Skovcaféen er et helt unikt sted tæt på Helsingør. Den ligger i de mest naturskønne omgivelser lige op til skoven og med udsigt ud over markerne. Her kan du nyde maden i vores stemningsfulde stuer eller i haven, når vejret er godt. 

Skovcaféen har et højt gastronomisk niveau med hjemmedyrkede råvarer som f.eks. bær og krydderurter.

Maden bliver tilberedt af vores dygtige kokke, der sammen med elever på STU og ansatte i flexjob, sørger for, at du og dit selskab får en helt særlig betjening.

Spis din frokost hos os, eller snup en kop kaffe eller en sandwich to go. I weekenden serverer vi også vores eftertragtede brunch. Og leder du efter et sted til at holde en sammenkomst eller en børnefødselsdag, er vi et oplagt valg.

Nyruphus Skovcafé er drevet af CABAS, som er et aktivitets- og beskæftigelsestilbud for voksne, der ikke passer ind på det ordinære arbejdsmarked.
Caféen fungerer efter social-økonomiske principper. Vi er non-profit og vores vigtigste formål er at skabe livskvalitet gennem meningsfuldt arbejde og fællesskab.

Skovcaféen er en del af partnerskabet omkring Nyruphus sammen med Naturcenteret (Helsingør Kommune) og Naturstyrelsen.  

Vi glæder os til at byde dig velkommen.